Den vildeste oplevelse!

Fredag aften mærker jeg de første spæde veer, da jeg er ved at putte min (nu) mellemste datter på 3,5 år. Jeg er 39+5, og ved begge mine tidligere fødsler, er jeg gået over tid, så jeg kan næsten ikke forstå, hvis det allerede sker nu.

Jeg går op og fortæller min mand, Jannick, at der altså er ved at ske noget funky i min krop, men vi ser lidt an, da vi jo også har hørt at sådan nogle 3. Gangsfødsler kan være lidt drilske, men vi indstiller os nu alligevel på en evt fødsel, så omkring kl 21 sender jeg min ældste i seng og Jannick kører i netto efter chips, juice og druesukkertabletter. Veerne er på det her tidspunkt en 20-30 sekunder lange og der er 6-8 minutter imellem dem.

Jeg tager et langt, varmt brusebad og omkring kl 23.30 kontakter vi mine forældre, som skal komme og passe pigerne. De er om eftermiddagen kørt i sommerhus på Fur, så de har lige en lille færgetur og to timers køretur foran sig. De kommer med færgen kl 24, er på vej.

Mine veer begynder at bide, men jeg kan godt være i dem - jeg tæller mine vejrtrækninger, og kan på den måde holde styr på hvornår veen topper og går ned af igen. Jannick tager sig en lur på sofaen og jeg formår også at blunde i mellem veerne. Jeg arbejder selv med veerne et par timer, her er de ca 45 sek lange med 5-6 minutters mellemrum. Jeg skifter rundt imellem at sidde på pilatesbolden og ligge på knæ ind over sofaens chaiselong.

Omkring kl 2 ankommer mine forældre, og går direkte ned og sover sammen med pigerne. Jeg går igen under bruseren i en halv times tid, og synes nu virkelig at veerne trækker tænder ud, men jeg har rigtig godt styr på min vejrtrækning, så jeg kan stadig godt være i dem. Meeen jeg tænker også, at nu må det være tid til at ringe efter jordemoderen.

Det passer med at Jannick vågner da jeg kommer ovenpå, og kl 02.56 ringer vi til jordemoderen. Telenfonen bliver taget af den jordemoder, som jeg har haft næsten alle mine konsultationer hos, og jeg bliver simpelthen så glad for at det er hende, som jeg skal føde sammen med. Veerne varer nu ca 45 sekunder og med 5-6 minutters mellemrum, og vi snakker lidt om, om hun skal tage forbi fødeafdelingen og hente lattergas. Jeg kan ikke huske hvad vi kommer frem til, men hun bestiller ihvertfald en taxa, og vil komme så hurtigt som hun kan. I mens vi venter, gør Jannick klar til at puste fødekaret op og få det fyldt.

I mellemtiden vågner min mor, og kommer ind til os i stuen. Jeg sidder på sofaens chaiselong imens Jannick puster karet op, og her tager jeg et par veer, imens min mor trykker hårdt på min lænd.

Det føles vildt godt, men pludselig kommer veerne noget hurtigere efter hinanden, end de gjorde lige før. Jeg får bakset mig ned på knæ foran chaiselongen igen, og får imellem veerne sagt til Jannick, at jeg ikke når op i det kar. Lillesøster kommer om lidt. Først forstår han ikke helt hvorfor jeg siger det, og prøver at overbevise mig om, at vi sagtens kan nå at få det fyldt, men han skifter hurtigt mening, da han i næste sekund høre mig gispe mig igennem den første presseve. Kl 03.28 ringer jeg igen til jordemoderen, og siger hun skal komme NU, men heldigvis er hun lige på trapperne!

Jannick sætter sig foran mig på sofaen, og jeg får en kold klud på panden i mens jeg gisper mig igennem et par presseveer. Jeg er på en eller anden måde helt klar i mit hoved, og har heldigvis nogle fine pauser i mellem veerne. Jeg KAMPsveder. Det er så mega hårdt at gispe på veerne, i stedet for at presse med. Min mor vækker min far, som er obstetrisk overlæge, HVIS nu lillesøster skulle komme før jordemoderen.

Kl 03.40 træder jordemoderen ind af døren. Jeg får råbt til hende at jeg har presseveer, og hun fortæller mig, at jeg bare skal presse med. Da jeg presser med på den første ve, går vandet i en kæmpe skylle. Det er en fucking befrielse. Det tager mig 2 eller 3 presseveer mere, og kl 03.48 tager jeg selv i mod lille Freya.

Jeg kommer op og ligge i sofaen, hvor moderkagen bliver født. Jeg bliver undersøgt (den første og eneste indvendige undersøgelse), og der er ingen bristninger . Ved 5-5.30 tiden, bliver mine store piger vækket og kommer op og hilser på deres nye lillesøster, og Freya bliver målt og vejet. 3900 g og 50 cm ren kærlighed.

Jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre fødsel, og selvom der lige et øjeblik var tvivl om hvorvidt jordemoderen ville nå frem, var jeg på intet tidspunkt utryg eller noget. Den vildeste oplevelse i mit liv!