Min mest ukomplicerede fødsel

Her en kort, positiv fødselsberetning om min helt ukomplicerede fødsel af mit tredje barn, som foregik hjemme. Havde i ugerne op til haft flere dage med regelmæssige plukkeveer som ikke blev til mere. Jeg troede derfor ikke selv på det, da de regelmæssige plukkevéer fortsatte lørdag aften da jeg gik i seng og blev stadig mere kraftfulde - for kraftfulde til, at jeg kunne sove, og faktisk også ubehagelige når jeg lå ned. Så et sted mellem kl. 01 og 02 om natten stod jeg op og kaldte på min mand. Børnene overnattede hos mormor og morfar - tilfældigvis (måske mormor havde på fornemmelsen, at det skulle være i nat) - så vi havde fred og ro, som vi gerne ville.

Vi stod begge op og gik ned i stuen og begyndte at række lidt til. Kl. 03 synes min mand, vi skulle ringe til jordemorderen, som vi har gennem Kendt Jordemoderordning. Jeg troede stadig ikke rigtig på, at det var fødslen der var gået i gang, og forventede, at veerne skulle aftage hvert øjeblik. Men vi fik ringet, og hun ankom en time senere. Jeg havde ønsket en så "hands off" tilgang som muligt, så jeg blev ikke "tjekket". Jeg havde en rigtig god fornemmelse af det indledende vearbejde. Jeg var meget stående, gående og siddende, og brugte meget bolden.

På et tidspunkt var jeg i bad med den varme bruser på lænderyggen. Vi har også badekar som jeg sad lidt i og havde veer. Det var dejligt, men det gjorde også at veerne kom med lidt længere tidsinterval imellem, og det var jeg ikke meget for. Så jeg stod op af badet igen, og gik lidt rundt. Omkring kl. 6 (tror jeg, tid bliver så flydende når man er i fødsel) ville jeg gerne tjekkes, for nu troede jeg endelig selv på det. 8 cm., det var en fantastisk besked at få.

Det begyndte at være intenst og hårdt arbejde nu. Da det var blevet helt lyst, foreslog JM at tage vandet. Det tænkte jeg over et par véer, og så var det dét, vi gjorde. Vandet fossede ud i store mængder, helt klart og rent. Det gjorde veerne lidt mere komfortable på en måde, og lettere at arbejde med. Det gik stadig en rum tid inden jeg begyndte at gå rigtig pressetrang. Min JM mærkede lidt efter på livmodermunden og på babys hoved og sagde, at han vidst var stjernekigger, og at det kunne være derfor, babyen var lidt længere tid om at trænge ned igennem bækkenet. Hun foreslog mig, at begynde at presse lidt med, hvis jeg fik trang til det, for det kunne være, baby skulle ha lidt ekstra kraft for at komme ned. Det gjorde jeg så. Det var hårdt arbejde. Hårdere end sidst, hvor overgangs- og pressefasen var meget kort, og min baby nærmest fløj ud, uden at jeg selv rigtig skulle gøre en aktiv indsats. Her skulle der arbejdes lidt mere for det.

På vej ned gennem bækkenet, roterede han, og fik også hovedet ordentligt på plads, så da han skulle de sidste stykke ud, var det med toppen af hovedet først (praise the Lord!) Jeg var følte ærligt talt en vis grad af panik på grund af intensiteten af arbejdet. Det tror jeg, jeg har gjort alle gange på dette tidspunkt af fødslen. Så det var rigtig dejligt med en god jordemoder ved min side, og med min mands hænder i mine. Hun guidede mig godt igennem det sidste stykke.

Han kom ud med hovedet først, så skuldrende, og så resten af kroppen. Jeg holdt ham selv det sidste stykke, og kunne selv tage ham op på brystet. Han var noget lilla, men begyndte at trække vejret med det samme og var vågen. Moderkagen kom få minutter efter, her og fin. En lille grad 1 bristning blev det til, men det var en kæmpe succes for mig, da jeg de andre gange har fået en grad 2 bristning, og det kan tydeligt mærkes efterfølgende, at der ikke har været muskulatur involveret i bristningen.

Klokken var 08.29 da baby kom ud - en fin og dejlig dreng på 3975 gram! Der var god hjertelyd under hele vearbejdet og fødslen, og alle interventioner blev foretaget efter mit samtykke. Det var fantastisk bare at kunne gå ind i direkte ind i sofaen og nyde baby, uden at skulle ud på en lang køretur først. Alt i alt en fantastisk fødselsoplevelse, støttet af min dejlige mand og min kompetente jordemoder. 3. fødsel behøver ikke være drilsk - det var helt sikkert den mest ukomplicerede og "lige ud af landevejen"-fødsel jeg selv har haft. Skønt!