Af Jonas Christiansen
Allerførst til alle kvinderne herinde, tak for alle de spændende beretninger. Jeg og vi har fået meget ud af dem, og jeg er mere end imponeret over jeres evne til at holde de smerter ud, som en fødsel medbringer
Flora Elise født torsdag 25. april kl. 15.08
Da dette er en beretning fra en mand, bliver det hele fra en mands synspunkt.
Mine 4 Gode råd til mænd:
1. Er du bange for det med hjemmefødsel, og din kone/kærester ønsker det, så sæt dig ind i det. Kom til intromøde, læs om det og ikke mindst, lyt til din kvinde! Det er hende der skal føde.
2. Inden fødslen, hav en snak om hvad der forventes af dig. Massage, kontakt til jordemoder osv. Og vær klar på at aftalerne kan blive brudt.
3. Vær klar på at få skæld ud - når den vordende mor først kommer i smertehelvede, så har hun ikke rigtig overskud til lange dybe samtale. Så vær beredt på “du stinker af kaffe”, massér lænd”, “ti stille”, “ikke nu”
4. “Go with the flow” - der var flere ting jeg ikke havde regnet med at jeg turde springe ud i under fødslen, men når først man er i det, så er det med at kaste sig ud i det. Tænk hvis du fortrød bagefter.
Her kommer beretningen:
Vi var gået nogle dage over tid og min kæreste havde haft nogle plukveer nærmest tre aftener/nætter i træk og hver gang der havde været 3-4 veer i træk, gik det i sig selv. Godt frustreret gik vi også i seng onsdag aften, UDEN nogen baby.
Vækket blev jeg kl. 5.30 torsdag morgen! Min kæreste havde haft veer siden kl. 3, og de var ikke stoppet denne gang, så det tydede på der kunne være noget under opsejling! Kl. 6 ringer jeg til jordemoder og fortæller at veerne lyder til at være som de skal. Vi har en rolig samtale og hun ankommer kl. 8 for at konstatere at min kæreste er 2-3 cm åben. Ophøjet af denne nyhed (nok mest for mit vedkommende da kæresten har smerter) tager jordemoder på besøg andet steds inden hun kommer tilbage kl. 10 og erfarer at kæresten er 5cm åben. I mens har VI arbejdet med veerne. Jeg siger vi, fordi min kæreste bruger sine vejrtrækningsøvelser så godt hun har lært, både gennem mamaprofylax og fødselsforberedelse i Nykøbing F hvor vi bor, og jeg trykker på hofter og lænd, da min kæreste ret hurtigt finder frem til, at det er smertelindrende. Derfor ender det også med at jeg trykker hende på hofter og lænd under samtlige veer fra start til slut (ca. 9 timer i streg). Jeg var i øvrigt med til mamaprofylax de fleste gange. Det kan klart anbefales. Hvis der er mænd der læser dette, så er det ikke hvor man sidder i en hippie-cirkel på yoga-måtter og går i zen. Det er en jordemoder der giver redskaber til bl.a. kvindens vejrtrækninger, men der er også virkelig gode fifs til manden og fokus på samarbejde.
Vi fortsætter det gode arbejde oppe på 1.sal (tæt på toilettet) og først da jordemoder tjekker igen omkring kl. 13, er min kæreste åbnet 8cm. Her er hun for længst gået ind i sig selv. Jordemoder foreslår derfor at vi går ned i stuen hvor et fint tempereret fødselsbassin står klar med hjælp fra vores fødselshjælper. Det kan virkelig anbefales at have en fødselshjælper med. Det skal selvfølgelig være en som den vordende mor er tryg ved. I vores tilfælde var det min kærestes lillesøster, og hun stod for at lufte vores hund, varme mad til os, gøre fødekaret klar, tage billeder og meget mere. Hun var guld værd under fødslen, så min kæreste kunne koncentrere sig om vejtrækning og pres, og jeg kunne koncentrere mig om at holde tryk på hofter og lænd. Min kæreste ville nemlig ikke have jeg gik fra hende i 1 sekund.
Hun var ikke meget for at rokke sig op af sengen, men overtalt blev hun og vi kom ned af trappe og op i bassinet.
Jeg havde først en idé om, at jeg skulle stå/sidde ved siden af bassinet og holde om min kæreste, opmuntre hende og lade hende trykke min hånd, men ret hurtigt blev det klart at jeg var nødt til at hoppe med i vandet for at kunne blive ved med at holde på hofterne. Jeg fandt alle mulige mærkelige stillinger for at kunne holde syren ud i biceps. 
De knap to timer vi var i vand, endte jeg altså med at sidde og stirre på kærestens bagparti alt i mens jeg trykkede og trykkede på hendes hofter. Og jeg skal love for at jeg fik det hele med. En hæmoride, en endetarm der endte med at vende ud fra kroppen, en anelse afføring og små rester fra livmoder. Alt dette var grænseoverskridende men fuldstændig lagt til side i situationen, og vigtigst af alt, så kom jeg også til at opleve hele pressefasen på tæt hold. Det at se hovedet langsom dukke frem, for at ryge tilbage i kærestens krop, det var et syn jeg ikke glemmer, og ALDRIG vil fortryde at jeg var med til at opleve. Først kunne ses en lille hårtop, så en smule af huden og så hovedet. Her fra var der kun 2-3 presseveer tilbage og da baby så kom, blev jeg instrueret i hvordan jeg skulle bidrage med at lægge baby op til mor. Jeg var med hele vejen, hjalp baby med at lægge sig på kæresten og stortudede da jeg så den lille for første gang. Jeg nåede at være den der fortalte kønnet og jeg var efterfølgende med til at klippe navlestreng, veje og meget andet!
Hvis der sidder nogle mænd, der er i tvivl om hvorvidt de skal have hjemmefødsel så bare spørg mig! Det var den mest fantastiske, og under omstændighederne rolige fødsel man kunne ønske sig. Det kan varmt anbefales med hjemmefødsel.
Vi har det alle tre godt, og jeg er SÅ stolt over det der er kommet ud af det, og ikke mindst kæmpe stolt over min kæreste og hendes udholdenhed
